Engelsk rejseselskab med kontor i Danmark - Dansk Rejsegarantifond nr. 648

Om vores ”self-guided” cykelture

Vi har sørget for at planlægge ruterne på vores selvguidede ture, så de indeholder Europas bedste højdepunkter for de 2-hjulede. Der er inkluderet en detaljeret ruteanvisning med kort, så du nemt kan komme frem til næste overnatningssted. Vi sørger samtidig for, at din bagage transporteres fra by til by, så du blot behøver køre med en cykeltaske eller dagsrygsæk. Du vælger selv afrejsedatoen, dine rejsekammerater, dine starttider og hvor du vil gøre stop undervejs på ruterne – kan det være lettere? Dette er den mest fleksible måde at rejse på og på masser af spændende destinationer som f.eks. Puglien eller Prosecco-ruten i Italien, langs Portugals kyststrækninger eller langs Donau.
Cool image

Hvorfor vælge en Self-Guided cykelferie

  • Maksimal fleksibilitet - Vælg selv din afrejsedato - alle ugens dage. Stå op når du vil, start din dag tidligt og fang solopgangen eller snooze videre og tag en rolig morgen - det er din ferie trods alt! Kør i dit eget tempo, stop for kaffe og kage eller tag et billede, når du har lyst.

  • Vælg selv dine rejsefæller – Rejs alene, som par eller med venner – du vælger selv hvem du holder ferie med.

  • Lokal support – På en Self-Guided ferie har du stadig fuld støtte fra vores lokale Explore team. De transporterer din bagage fra sted til sted, mens du blot cykler, og står standby 24 timer i døgnet i nødsituationer, eller hvis du farer vild på ruten.

  • Fuld valuta for pengene – Vælg f.eks. at rejse udenfor højsæsonerne, hvis du vil holde feriebudgettet nede. På en self-guided rejse sparer du endvidere på udgifterne til guide.

  • Feel good faktor – Følelsen af med egen kræft at transportere sig fra sted til sted og undervejs se og mærke terrænet, giver stor tilfredshed og velvære.

  • Cykelleje er inkluderet - En cykel af god kvalitet, der passer til ruten og terrænet, er inkluderet i prisen på vores self-guidede ture. Alle hoteller har cykelopbevaring, og alle cykler leveres med en lås, reparationssæt og pumpe til evt. punktering. De fleste cykler er udstyret med en cykeltaske til de ting, du skal bruge undervejs. Og skulle der opstå problemer med cyklen, er vores lokale Explore support klar til hjælpe. Du skal dog som udgangspunkt selv være i stand til at lappe cyklen ved punktering.

  • El-cykel - På visse ture og mod tillæg er det muligt at leje en el-cykel. Det kan være en god hjælp, når det bliver hårdt; især i kuperet terræn og på længere etaper. Dette giver dig også mulighed for at spare på energien, og gør din oplevelse meget sjovere. Du kan således nemmere tage stigninger, flade passager og nedkørsler. Hvis du er interesseret i at reservere en el-cykel, skal du blot oplyse dette ved reservationen.

 

Se alle Self-Guided ture